BBH & BODYWORK, PART 2

Der er mange tilgange til at bringe en hest (og dens rytter) i en god selvbalance, hvor hesten bærer sig selv og rytteren blot har en let kontakt på tøjlen. Der er nogle forudgående trin, der gør balancekunsten nemmere at gå til. De første sten i hestens træningsfundament skal gerne være på plads; hesten skal kunne stoppe, starte og følge tøjlen (der styrer hestens forben og dermed retning). Under selve indlæringen af disse basistrin arbejder vi også med hestens selvbalance, når hesten får tilstrækkelig tid til at lære hvert trin. Og som hestens træner har vi ansvar for at lave det for hesten bedste setup, så det er mest sandsynligt, at hesten kan svare rigtigt på opgaven. Det er helt ok, at sætte sværhedsgraden ned indimellem – og særligt, hvis hesten er stresset af forskellige årsager.

Når vi vil påvirke hestens sporing (om den er lige og sætter bagbenet på samme spor som forbenet), er det meget hensigtsmæssigt at hesten har lært at følge tøjlen, hvis vi vil påvirke forparten. Andre gange kan vi arbejde med hestens sporing ved at lave nogle forskellige sidebevægelser, og derefter teste om det har ændret på noget. Hvilke øvelser, der er gode og hvornår, afhænger af den enkelte ekvipage og deres træningsniveau. Målet er, at hesten selv kan balancere sit tyngdepunkt, der ganske gradvist gennem hestens uddannelse flyttes bagud, samtidig med at den har ’et ben i hvert hjørne’ og formår at bruge sin krop biomekanisk korrekt.

Gennem hands-on arbejdet er det på samme måde. Der er et behov, vi arbejder på området og fx løsner en spænding – bagefter prøver vi øvelsen igen, for at se om det har ændret på noget og/eller om det har skabt en spænding/restriktion i et andet område. Kropsarbejdet er blot et supplement til træningen i denne forbindelse, og hesten skal være fit til at træne med forinden og generelt sund i sin krop.

DEL II: CHARLOTTE OG BRAVEHEART

Min anden frivillige testekvipage er Charlotte og hendes 6-årige sportspony Braveheart. Charlotte har kun haft ham i ca 2 måneder, og oplever han bevæger sig uens på volterne og ikke er lige taktfast i sin bevægelse, hvilket var Charlottes motivation for at melde sig som testrytter. Braveheart har gennemgået dyrlægetjek, er blevet korrigeret kiropraktisk og meldt klar til træning.

Ved ankomst til ridehallen er vallakken meget vågen, selvom han formår at skridte for en løs tøjle. Han bevæger sig lidt ilende, hvilket for mig indikerer, at han er på forparten og hele tiden på jagt efter sin egen balance. Dette mønster bliver endnu tydeligere i trav, hvilket er helt naturligt pga tempoet. Braveheart er en smule smal mellem forbenene og vil indimellem gerne gå ’catwalk’, som igen udfordrer hans selvbalance (prøv selv at stå med samlede fødder og få en til at skubbe forsigtigt til dig – prøv det samme med fødderne i hoftebredde).

Videoen viser både det der fungerer – og det der fungerer mindre godt – udviklingen går i den ønskede retning. Det er en ny ridestil for både hest og rytter, og det er lækkert at se, hvor lidt der ofte skal til, for at få en stor effekt. Efter at have set, hvordan Braveheart bevægede sig, tog vi ham ind på midten og lavede noget manuelt kropsarbejde med ham. Jeg løsnede muskler/bindevæv på hals, nakke og i ansigtet. Bringemuskulaturen blev også berørt og vi arbejdede med vinklen af hans forben ift til jorden, hvor jeg gerne ville have han stod i en omtrent 90° vinkel i stedet for han lænede sig frem. Dette er også noget, som Charlotte kan træne hver eneste gang, han bliver håndteret, ved at give ham et blidt skub bagud på bringen og fjerne presset straks han flytter tyngdepunktet bagud og vinklen til jorden ændres.

Vi arbejdede med Charlottes placering af schenklerne, så de kom bedre ind under hende. Her var det rytterens egenbalance, som var i fokus. Når vi kommer op i et lodret sæde med hælene under hofterne, kan vi fjedre i benene og energien kan flyde gennem os på hesten. Samtidig kunne Charlotte holde sig mere stabil, så hendes pony kunne få arbejdsro til at øve sig i et andet bevægemønster. Der var kæmpe forskel på Braveheart når han travede i balance contra ubalance – det var meget tydeligt, at bevægelsen blev helt blokeret, når han spændte imod. Og en fantastisk bevægelse, når han så kom i balance.

Øvelser såsom overgange, tilbagetrædninger, slalom, åbne forben, bløde buer og vendinger vil være gavnlige for ekvipagen. Efterhånden som vallakkens balance forbedres, vil han få nemmere ved at runde sig i hjørnerne og ikke have så travlt. Longearbejde på stor volte vil også være godt til at få styrket overlinien. Charlotte rider mange ture ud, og så længe Braveheart er rolig mentalt, kan en del af øvelserne fint flyttes med uden for ridebanen. Mobiliseringsøvelser og gulerodsstræk vil også være godt at bruge en del energi på, så ponyen kan få aktiveret den stabiliserende muskulatur.

Generelt brugte jeg en del tid i sessionerne på at forklare mine tanker omkring, hvorfor jeg havde satte de forskellige øvelser i gang, og hvad jeg så på vallakken. Det er vigtigt for mig, at rytteren forstår hvad jeg siger og selv er medskabende i processen, så vi kan lave et bedre samarbejde omkring træningen.

Charlottes egne ord omkring sessionerne siger tydeligt, hvad hun synes om træningen

”Kombinationen af undervisning og dine evner til at løsne og afspænde hesten og rytteren var så godt! Efter min mening en perfekt kombination. Det er med til at give en hurtig respons fra hesten, så den nemmere kan gøre det man beder den om, i stedet for at den er nødt til at finde en måde at kompensere.”

Tak til to friske testekvipager og jeg håber, at I synes det var interessant og sjovt – jeg har fået en del af min nysgerrighed stillet.
❤️ Betina