Online tirsdagstræning

MED FRANKLIN METODEN FOR RYTTERE

 

Jo bedre vi kender vores krop og dens bevægelser,
jo bedre kropsfornemmelse og koordinationsevne har vi i sadlen!

Hver uge dykker vi ned i et nyt emne, fx en muskel eller en muskelgruppe, et bestemt led, en specifik bevægelse eller kropsdel. Vi ser på anatomien og funktionen og vigtigst i denne her sammenhæng – træner enten bevidsthed og/eller styrke/stabilitet – specifikt og nørdet.

Undervejs i min uddannelse med og ind i Franklin Metoden for Ryttere (www.franklinmethodequestrian.com) kommer vi igennem knogler, muskler og bindevævets funktioner rundt i kroppen. For de forskellige kropsdele træner vi billedsprog, styrketræning, forbedring af proprioception gennem både taktile såvel som mentale input.


Hver gang starter med FME opvarmning, så krop og hjerne er klar. Det foregår tirsdage fra kl. 19:30-20:30 via Zoom; det bliver underholdende og udfordrende – øvelserne vil relatere til rytterens behov for god balance, indføling, affjedring og koordination.

Det er en fordel, hvis du har en træningselastik samt et par luftfyldte Franklin bolde eller lignende ved hånden, en stol med fladt sæde og en yogamåtte. Spørg endelig/smid et foto af dine bolde, så du kan få mest muligt med fra træningen. Det er muligt at købe originale Franklin Method bolde og elastikker hos os.

↓   Tilmeld dig her   ↓