Jeg elsker at inspirere dig - sammen er vi bedre!

KURSER OG WORKSHOPS

Herunder finder du alle vores åbne arrangementer; du kan se detaljer om de enkelte begivenheder og ligeledes tilmelde dig via vores shop. Har du ideer til emner, temaaftner eller workshops, så sig til. Vi inviterer også eksterne kursusholdere indimellem. 

Du kan også selv tilrettelægge dit ophold med din hest og evt. en eller flere veninder. Vi tilbyder overnatning til både to- og firbenede venner <3

FRANKLIN BALL FUN!
En gang om måneden leger vi med bolde…

Du har muligheden for at prøve en session med Franklin Metoden for Ryttere med fokus på brug af de forskellige varianter af Franklin bolde. 

Du oplever på egen krop, hvor hurtigt du kan forbedre din egen kropsbevidsthed og få følelsen af bedre stabilitet i sadlen. 

Du kan se andre rytteres sessioner og blive inspireret – der er en dagsboks til din hest med i prisen.

Tryk på knappen, for at læse mere om temadagene samt se de planlagte dage ->

NYT I 2024 – ‘NØRDEHOLDET’

Jeg har længe leget med tanken om at lave et forløb over et par måneder, for at skabe noget et trygt og seriøst træningsfællesskab for en lille gruppe ryttere.

Nu er det tid! Og det endda til en skarp intro-pris 🙂
 
Vi mødes tre lørdage i løbet af vinteren, for at skabe retning og udvikling for dig og din hest. Datoerne er følgende: 6/1-24 + 3/2-24 + 2/3-24.
 
Dagene vil være dynamiske og elev-centrerede, da alt kan ske, når vi har med heste at gøre 😅 Det vigtigste er, at du hver gang får redskaber med dig hjem, så du kan træne videre.
 
Tryk på knappen og læs mere om, hvad kursusforløbet indeholder.
fordele ved snusearbejde

TEMADAG – NOSE WORK MED EGEN HEST

LØRDAG 2. DECEMBER KL 9-16

Du deltager med egen hest og vi kigger efter dæmpende signaler, og laver enten et beriget miljø eller starter på sportræning. Der vil være to praktiske sessioner med hver hest a ca 20-30 minutter og tid til at notere hvad hesten viser i træningen og hvordan du kommer videre.

Læs mere ->

SOMMERKURSUS MED FRANKLIN METODEN FOR RYTTERE

Når vi gerne vil være effektive ryttere, så er det en stor fordel at have rimeligt godt styr på sin krop og sine tanker.

I ugerne 27 og uge 30 2024 tilbyder jeg igen en 4-dages træning for voksne ryttere med egen hest, hvor vi udelukkende skal arbejde med Franklin Method Equestrian redskaber og begreber i alle sessioner. Vi anvender billedsprog, arbejder med tankerne og bruger forskellige taktile input med Franklin bolde og elastikker samt forskellige rekvisitter til at stimulere din krop og dit nervesystem.

Tryk på knappen, for at læse mere om sommerkurset – der er kun plads til 6 deltagere pr uge ->

TRÆNINGSFORLØB MED RYTTERBEHANDLING

  • Ønsker du brændende at blive den bedste rytter for din hest?
  • Ønsker du at blive mere balanceret og blive bedre til at følge og absorbere hestens bevægelser i sadlen?

Jeg tilbyder for første gang et træningsforløb, hvor vi kombinerer træningen til hest med en behandling til din krop på briksen.

Tryk på knappen, for at læse mere om tiltaget ->