,

TRAIN YOUR SEAT – BÆKKENBUNDEN

295,00 kr.

26/2 + 5/3 ONLINE TRAIN YOUR SEAT TRÆNING

Få en stærk, smidig og affjedrende bækkenbund og oplev øget balance og stabilitet i sadlen.
(Tip: det handler bl.a. om excentrisk muskeltræning, så din bækkenbund bliver god til at strække sig)

Ikke på lager

Varenummer (SKU): TYS-BA-0225 Kategorier: ,
ONLINETRÆNING OM DIN BÆKKENBUND

* Du får et indblik i områdets/musklernes anatomi og funktion
* Du får øvelser til at mærke og forbedre funktionen/bevægelserne i området/musklerne

Det er en aktiv træning, hvor du selv er med til de forskellige øvelser.

Træningen foregår på Zoom onsdag 26. februar og onsdag 5. marts kl. 19:00-20:15, alt bliver optaget og du har som deltager adgang til optagelsen i 4 uger efter sidste gang. Du har således mulighed for at se træningen flere gange eller hvis du ikke kan være med live. Jeg elsker, når deltagerne er aktive på chatten og også gerne har kameraet tændt – det giver dig lejlighed til løbende at melde tilbage, hvilken effekt øvelserne giver og hvis der er spørgsmål til træningen.

Vi starter hver gang med en kort opvarmning, hvor du introduceres til Train Your Seat-universet og hvor vi har fokus på din kropsbevidsthed generelt. Vi gennemgår din muskulatur i bækkenbunden og laver øvelser, der giver dig en øget kropsbevidsthed i området. Du lærer, hvordan du kan smidiggøre din bækkenbund, så du endnu bedre kan absorbere din hests bevægelser og samtidig opleve mere stabilitet.

1. gang: vi kigger på bækkenbunden som en samlet struktur til en start og arbejder med kontakten til dit bækkenbundsområde. Bagefter tager vi et nærmere kig på den forreste del af muskulaturen og dens funktioner.

2. gang: vi ser på den resterende og bagerste muskulatur og integrerer hele området. Du får forskellige øvelser til forbedring af smidigheden såvel som styrken.

(Har du skader eller er fysisk begrænset har du mulighed for at følge med ved at forestille dig, at du laver alle øvelserne korrekt. Det er et af elementerne som vi anvender undervejs, der kaldes Neurocognitive Simulation of Movement, en form for visualisering, og det er påvist at metoden skaber bedre funktion uden at gøre pågældende bevægelse/øvelse.)

Ved en ’på stedet’-træning har jeg sædvanligvis alle rekvisitter klar til deltagerne; til denne aften skal du selv sørge for:

  • Plads til at bevæge dig et par skridt frem og tilbage
  • En hård stol eller skammel med lige sæde
  • En yoga- eller træningsmåtte med mulighed for at se din skærm fra dets placering
  • En luftfyldt Franklin Bold, en svamp eller en sammenrullet sok
  • En lang (1,5-2,5 m) træningselastik

Glemmer du noget eller ikke har det til rådighed, så kan de fleste øvelser laves alligevel.

Deltagelse for begge gange koster kr. 295,- inkl. moms og varighed pr. gang er ca. 75 minutter.

Dagen før træningen sender jeg en mail med login til Zoom samt hvis der er andre praktiske oplysninger.

Du kunne også være interesseret i...