, ,

TRAIN YOUR SEAT FORLØB – UDEN HEST

1.675,00 kr.

  • Du ønsker dig følelsen af en stabil balance uden at klemme omkring hesten?
  • Du vil gerne undgå at få ondt i lænd, nakke eller skuldre efter en ridetur?
  • Du drømmer om smidigt at kunne følge med i din hests bevægelser?
  • Du vil gerne give din hest de bedste arbejdsbetingelser med dig i sadlen?

Over 3 lørdag formiddage inviterer jeg til et rytter biomekanik forløb (uden hest) – de tre workshops er meget praktiske og du skal forvente selv at være aktiv. Vi skal se på din – altså rytterens – symmetri, balance, anatomi og bevægelse, tankernes betydning og det hele relateres til din tid i sadlen eller når du træner din hest i øvrigt.

På lager: 15 på lager

  • Du ønsker dig følelsen af en stabil balance uden at klemme omkring hesten?
  • Du vil gerne undgå at få ondt i lænd, nakke eller skuldre efter en ridetur?
  • Du drømmer om smidigt at kunne følge med i din hests bevægelser?
  • Du vil gerne give din hest de bedste arbejdsbetingelser med dig i sadlen?

Over 3 lørdag formiddage inviterer jeg til et rytter biomekanik forløb (uden hest) – de tre workshops er meget praktiske og du skal forvente selv at være aktiv. Alle kan være med på eget niveau og du vælger altid selv, om du vil udføre en øvelse eller kigge på, hvis det er bedre for din krop…

Vi skal se på din – altså rytterens – symmetri, balance, anatomi og bevægelse, tankernes betydning og det hele relateres til din tid i sadlen eller når du træner din hest i øvrigt (for en hest reagerer positivt på om du har en velfungerende funktion i dit bækken – også når du fx longerer den).

Der anvendes redskaber og teknikker fra Train Your Seat universet, herunder Franklin bolde og træningselastikker, forskellige visuelle modeller og billedsprog – du skal udforske dit eget kropskendskab undervejs. Jeg har valgt nogle emner, som jeg ved er udfordrende for mange af os, når vi er i sadlen. Jo mere kendskab du får til din egen anatomi og biomekanik, jo bedre kan du forstå og efterhånden udføre de ønskede korrektioner i din egen opstilling.

11. MAJ kl 9:30-12:30 (inkl. en kort pause) er emnet vores bækken. Vi skal udforske bækkenets interne og eksterne bevægelser samt arbejde med de væsentligste muskler omkring bækkenet, bl.a. gluterne (ballemusklerne), hoftebøjerne og piriformis. Vi kigger på i den forbindelse på hofteleddets funktion og laver øvelser for en mere effektiv bevægelse.

25. MAJ kl 9:30-12:30 (inkl. en kort pause) er emnet vores skuldre og overkrop. Vi kommer til at lave puslespil, give os selv massage og opleve, hvor meget støtte, vi får fra jorden – eller stigbøjlerne – til at holde vores hånd. Døjer du med spændte kontorskuldre og nakkesmerter, vil du med stor sandsynlighed få lindring efter workshoppen. Vi kigger på muskler som trapezius og serratus og deres betydning for skuldrenes mobilitet.

8. JUNI kl 9:30-12:30 (inkl. en kort pause) er emnet vores rygsøjle med fokus på stødabsorbering og fleksibilitet gennem hele kroppen fra tå til top. Efter en kort anatomisk gennemgang af rygsøjlen skal vi arbejde en del med billedsprog/imagery, så vi får en fysisk fornemmelse af rygsøjlens funktion og påvirkning af resten af kroppen. Vi starter med at skabe fleksibilitet i vores fodled og arbejder os gradvist opad og mærker hele tiden efter forskelle.

Alle tre gange starter vi med en let opvarmning af kroppen, hvor vi får aktiveret vores sansesystem, mærker vores nervesystem og finder roen i, hvor vi hver især er. Der vil være øvelser på yogamåtten, hvor vi bruger Franklin bolde og træningselastikker, der handler om de forskellige emner hver gang. Du får udleveret en lille oversigt over de gennemgåede øvelser hver gang.

Prisen for alle 3 workshops er kr. 1.675,00 inkl. et sæt orange Franklin universalbolde samt en praktisk boldpose.

EARLY BIRD – tilmelder du dig senest 20/4 får du en blå miniroller (peanutbold) med i din boldpose.

Din underviser er Betina Buus Rasmussen, certificeret Train Your Seat Rider Biomechanics ****Trainer, BBH-Basisinstruktør og kropsterapeut.

Kurset er egnet for ryttere fra alle discipliner og fra ca 16 år og op. Undervisningen foregår i teoriteltet i ridehuset, så husk tøj efter vejret – evt lag på lag, så du kan regulerere i løbet af formiddagen. Dørene åbnes kl 9:00 og der vil være kaffe/te/kakao til rådighed ved ankomst samt i pausen undervejs. Der serveres frugt og vand i pausen. Medbring selv en yoga-/træningsmåtte.