ONLINETRÆNING FOR DIT SKULDERBÆLTE
* Du får et indblik i områdets/musklernes anatomi og funktion
* Du får øvelser til at mærke og forbedre funktionen/bevægelserne i området/musklerne
Det er en aktiv træning, hvor du selv er med til de forskellige øvelser.
Træningen foregår på Zoom onsdag 26. marts og onsdag 2. april kl. 19:00-20:15, alt bliver optaget og du har som deltager adgang til optagelsen i 4 uger efter sidste gang. Du har således mulighed for at se træningen flere gange eller hvis du ikke kan være med live. Jeg elsker, når deltagerne er aktive på chatten og også gerne har kameraet tændt – det giver dig lejlighed til løbende at melde tilbage, hvilken effekt øvelserne giver og hvis der er spørgsmål til træningen.
Vi starter hver gang med en kort opvarmning, hvor du introduceres til Train Your Seat-universet og hvor vi har fokus på din kropsbevidsthed generelt. Dine skuldre og de nærmeste omgivelser er i fokus resten af tiden! Vi skal lave øvelser for hele skulderbæltet inkl dine kraveben, der kan gemme på en masse spændinger, som din hest også kan mærke.
1. gang: vi kigger på skulderbæltet og laver en del øvelser, for at skabe afspænding i hele området. Du lærer de væsentligste led i skuldrene at kende og hvordan du kan opnå en bedre funktion – til hest og til daglig.
2. gang: kigger vi nærmere på musklerne i skuldre, bryst og overarme. Du får forskellige teknikker, som du kan anvende mens du rider til at skabe afspænding. Vi øver alle teknikker uden hest, så du er tryg i dem.
(Har du skader eller er fysisk begrænset har du mulighed for at følge med ved at forestille dig, at du laver alle øvelserne korrekt. Det er et af elementerne som vi anvender undervejs, der kaldes Neurocognitive Simulation of Movement, en form for visualisering, og det er påvist at metoden skaber bedre funktion uden at gøre pågældende bevægelse/øvelse.)
Ved en ’på stedet’-træning har jeg sædvanligvis alle rekvisitter klar til deltagerne; til denne aften skal du selv sørge for:
- Plads til at bevæge dig et par skridt frem og tilbage
- En hård stol eller skammel med lige sæde
- En væg, som du kan læne dig op ad
- En yoga- eller træningsmåtte med mulighed for at se din skærm fra dets placering
- To luftfyldte Franklin Bold, to svampe eller to sammenrullede sokker
- En lang (1,5-2,5 m) træningselastik
Glemmer du noget eller ikke har det til rådighed, så kan de fleste øvelser laves alligevel.
Deltagelse for begge gange koster kr. 295,- inkl. moms og varighed pr. gang er ca. 75 minutter.
Dagen før træningen sender jeg en mail med login til Zoom samt hvis der er andre praktiske oplysninger.