Weekenden 11.+12. november 2023
Kom i gang med bomme og små spring
Savner du fornemmelsen af at svæve over forhindringer sammen din hest?
Føler du dig lidt rusten og gerne vil have en bedre balance, inden du er helt komfortabel ved at bruge bomarbejde og spring i din træningsrutine?
Så er denne weekend noget for dig!
Vi skal undervejs arbejde med:
– din krop, og i særdeleshed med smidiggørelse af dit bækken
– din balance i sadlen gennem øvelser i skridt, trav og evt. galop
– mønstre med bomme, som vi rider i forskellige gangarter efter niveau
– tale om bomarbejde/spring i teorisessioner; hvad der sker i hesten og ryttere
– arbejde med ro og tryghed hos både hest og rytter, når der kommer bomme og spring på banen
– små spring til de ryttere (og heste), som føler sig klar til det.
Det er ikke målet med kurset, at man kan springe inden weekenden er slut. Jeg ønsker at bidrage med inspiration og redskaber, så du kommer på vejen til at kunne føle dig sikker, når du vælger at inddrage bomme og spring i din træning.
Vi starter lørdag med et teoretisk oplæg efterfulgt af delelektioner 2 og 2, hvor holdene sammensættes efter størrelse på hest og niveau, frokostpause, delelektioner og afsluttes med afrunding af dagen. Søndag fortsætter vi med delelektionerne og gradvist udvider bomtræningen og øvelserne. Der vil være mulighed for at træne hesten i longe eller fra jorden i en eller flere lektioner.
Kurset handler primært om at finde tryghed og tillid samt ro og rytme i træningen. Alle fælleslektioner har øvelser, der påvirker/styrker rytterens balance og følelse af tryghed i sadlen.
Du får:
- To delelektioner på 30 minutter
- To delelektioner på 45 minutter
- Teoriundervisning over emnerne:
* Holdning og tyngdepunkt ud fra Franklin Metoden for Ryttere principper
* Varianter af bomtræning til gavn for hestekroppen
Pris i alt kr. 1.850,-
Inkluderet i prisen er også boks i vores kursusstald lørdag og søndag*, div. teorimaterialer, lækker hjemmelavet frokost, frugt og eftermiddagssnack, kaffe/te begge dage
Kurset foregår på adressen Haugevej 13, 8620 Kjellerup – vi træner i ridehuset og har sessioner uden hest i teoriteltet.
Når du er på kursus på Haugevejens Hestecenter er du en vigtig gæst, og vi gør vores ypperste, for at du får en god oplevelse samt oplever et trygt læringsrum. Vi forventer at alle bidrager til den gode stemning, udviser hjælpsomhed og godt horsemanship.
Der er plads til 8 deltagere og i meget begrænset omfang er der mulighed for at låne en hest på stedet (alt efter hvad du gerne vil træne) – først til møllen.
Kurset er målrettet voksne ryttere. Tilmelding er bindende, men du må gerne overdrage din plads til en anden, hvis du bliver forhindret.
Mulighed for ratebetaling mod mindre gebyr (3 rater af 650,- ved tilmelding, 15/9 samt 15/10) – vil du betale i rater, så skriv det på din ordre…
Din underviser i alle lektioner er Betina Buus Rasmussen, BBH Basisinstruktør samt Franklin Method Equestrian *** Trainer
*Bokse er strøet med træpiller/hamp og skal afleveres rengjorte. Medbring selv foder/grovfoder. Hø skal gives i hønet aht bunden. Der er vandkop i alle bokse. Der er tre luftefolde til deling mellem deltagerne. Det er muligt at ankomme fredag eller blive til mandag mod tillæg.
Der er ligeledes mulighed i begrænset omfang at bo på stedet for deltagerne i vores små og hyggelige annekslejligheder i tilknytning til stalden. Spørg for yderligere info herom.