NÅR PONY IKKE VIL GÅ FREM

”Min datter på 9 har den har VIDUNDERLIGE pony. Hun er seriøst nærmest verdens bedste pony man kunne ønske sig til min datter. Hun er nemlig sådan en rytter, som tænker for meget over hvad der kan ske hvis nu…. man falder af, hesten stikker af osv osv. Det gør at hun er en usikker rytter, som ik har særlig meget mod. Og denne her pony, som vi har haft et år, passer 110% på min datter. Problemet vi nu er løbet ind i, er at min datter lige så stille har fået mod på lidt mere tempo, men at pony ik er til at rokke ud af starthullerne… når der kommer en erfaren rytter på er hun i et fint tempo (har endda gået ponygames engang og været godt til det pga hurtigheden) men så snart min datter kommer på er hun laaaaaangsom. Vi vidste godt at hun var sådan en pony der passer på sin nervøse rytter (en af grundende til at vi valgte hende) men nu vil min datter godt have lidt mere tempo på. Hvordan dælen ville du løse sådan et problem?”

Kære Pia

Tusind tak for dit spørgsmål og din interesse for min side og BBH træning. Det lyder som en rigtig dejlig pony, I har fundet til din 9-årige datter; det er bare så vigtigt med tryghed, når børnene skal lære at begå sig i ridesporten. Det er dejligt, at din datter udvikler sig, og bliver mere og mere modig med sin pony – så skal vi bare have ponyen til at følge med din datter.

Du skriver, at ponyen reagerer fint med en mere erfaren rytter – her tolker jeg det (uh, det skal man ellers passe på med…), som det også er en ældre og større rytter, hvorfor schenkelsignalet berører ponyen et andet sted, sådan helt fysisk – derfor vil jeg som det første tage fat på at repetere det i træningen. Samtidig kan I arbejde med den gode balance i sadlen med en rolig schenkel, så fremsignalet ikke bliver en vane for ponyen. Jeg kender ikke situationen og din datters opstilling/balance, derfor er dette en generel betragtning – måske jeg rammer plet, måske ikke – uanset er det en faktor at tage med ind i billedet.

Når I skal arbejde med indlæring af fremsignalet, vil jeg foreslå at det gøres med din datter på ryggen af ponyen og en hjælper på jorden. Din datter giver et lille klem med schenklen, der hvor hun kan nå. Hvis ponyen ikke reagerer, kan hun give endnu et klem med lille smule mere kraft og lige efter kan hjælperen støtte op med et lille dut med en pisk på bagparten, såfremt ponyen ikke reagerer på det kraftigere fremsignal. Samtidigt skal I have for øje, at der er fuld frihed fortil og intet pres i biddet (stop signal) og at din datter kommer med i bevægelsen, når ponyen sætter farten op. Det er nemmere at følge med hesten frem, når rytteren sidder i en god lodret balance, og er det en hjælp for hende, kan hun tage fat i tot man for ekstra støtte i begyndelsen af træningen. Straks ponyen reagerer korrekt frem, er det for indlæringen vigtigt, at schenkelpresset forsvinder og din datter kan bestyrke belønningen ved at rose ponyen. Gennem arbejdet med positiv og negativ forstærkning anvender vi principper for god indlæring ifølge læringsteorien; se billedet nedenfor.

Når man er 9 år, kan det være svært at udføre hjælpen med rette timing – her har hjælperen på jorden ansvaret for at guide din datter i hvornår hun skal give efter med signalet. I starter med at træne overgang fra parade til skridt. Når den sidder i skabet kan I øve overgang fra skridt til trav. Fremsignalet kan også kontrolleres/repeteres ved at bede om mere fart i selve gangarten. Og ekstra bonus er, at stopsignalet også trænes i samme omgang, når ponyen skal bremses – for at farten på ny kan forøges.

Jeg er faktisk også interesseret din datters tanker om situationen. – Bliver hun ked af det, når ponyen ikke reagerer? – Eller mere frustreret eller måske opgivende? – Er hun nervøs, for at gøre noget forkert? Som nævnt kan det i den alder være svært at forstå, hvad der sker og hvorfor ponyen ikke vil reagere frem, når hun rider. Derfor skal hjælperen/ridelæreren tage ansvaret for træningen og hele tiden guide din datter i pres og eftergift, indtil hun selv kan mærke hvornår, der er behov for at hun gør noget og slipper presset igen.

Efterhånden som fremsignalet bliver bedre, vil din datter opleve større kontrol over ponyen, og det vil give endnu mere tillid til ridningen, hvor hun selv vil opleve mere ro i kroppen og færre forstyrrende tanker.Hvis der er nogle aktiviteter, hvor din datter er meget motiveret, kan dette også tænkes ind i træningen – og evt. fungere som belønning for det mere rutineprægede arbejde med basissignalerne. Det skal være sjovt og glædeligt at arbejde med hestene, og når vi hjælper hinanden med at få øje på udviklingens små fremskridt, går det lidt nemmere – uanset rytterens alder. – Hvem elsker ikke at høre, at de gør det godt?

Træningen kan også involvere en form for bane, hvor der skal skridtes fra A-B og traves fra C-D, slalom i skridt eller trav, styres igennem en tunnel lavet af bomme o.s.v., hvilket også er et ’setup til fart’ som ponyen kender ifølge din beskrivelse. Alt sammen er noget, der styrker samhørigheden mellem barn og pony, når det bliver gjort blidt, venligt og med lyst og glæde fra rytterens side.

Det er så lækkert, at I har fundet sådan en fantastisk børnevenlig pony. Og når I målrettet i en periode arbejder med basissignalerne (særligt fremsignalet) gennem godt timet pres og eftergift samt rytterens balance, vil ponyen sædvanligvis i løbet af kort tid forstå hvad kommandoen er – og herefter vil din datter kunne ride i præcis det tempo hun ønsker sig.

Jeg håber, at du kan bruge mine input, og jeg vil meget gerne høre, hvordan det går videre frem, hvis du har lyst til at dele det med os.

Det må være dejligt at dele hesteinteressen med sin datter, og jeg vil ønske jer en god og fornøjelig træning.

God weekend
♥ Betina