FÅ EN BEDRE FORBINDELSE TIL DIN HEST

MED ET SKRÆDDERSYET OPHOLD

HAR DU PRØVET AT VÆRE AFSTED SAMMEN MED DIN HEST I FLERE DAGE AD GANGEN – SÅ HAR DU OGSÅ OPLEVET,  HVORDAN FORBINDELSEN MELLEM JER STYRKES OG I LÆRER BEGGE HINANDEN BEDRE AT KENDE GENNEM DE FORSKELLIGE SITUATIONER

Vi har plads til både dig og din hest – og dine veninders tilmed! 

Din hest får en boks i vores store kursusstald, hvor de hampstrøede bokse måler 3*3,5 m (dog er lofthøjden ikke den største, men bestemt acceptabel for kortere ophold…) og der er folde til rådighed, som deles i en turnus mellem gæstehestene. Du får en plads i et af vores anneksværelser, hvor der er tre sovepladser i hver samt spiseplads og klædeskab, lille køkken og adgang til toilet og bad i stalden. Værelserne er placeret i enden af stalden, så du kan stå op og sige godmorgen til din hest med få skridt. Lige udenfor værelserne er en terrasse med udsigt over foldene, udendørsbanen og grønne marker så langt øjet rækker…

bolde orange blå
FME Sommerkursus
Mylo, juni 22

Du kan få et ophold med træning inkluderet – herunder undervisning til dig og din hest baseret på BBH-principper eller få specialiseret træning til din krop gennem metoden Train Your Seat, der rummer hele rytteren og er træning og kendskab til din – rytterens biomekanik – funktion og bevægelse i kroppen samt hvordan tanker og vaner spiller ind i denne sammenhæng.

Du kan også bare holde ferie – træne på egen hånd, tage hesten med i Kompedal Plantage, der er en kort køretur herfra eller hænge ud og koble helt af.

Herunder finder du et par eksempler på et pakkeophold:

’Train Your Seat’-pakken
Vi arbejder meget med din krop og din evne til at bruge dig så effektivt som muligt, så du får en bedre balance og mere lethed ind i din ridning.

Der anvendes redskaber, som forbedrer din hjerne-muskel kommunikation, såsom billedsprog/ visualiseringer, kinæstetisk stimulation ved brug af bl.a. Franklin bolde og forskellige øvelser på og uden hest. Se www.trainyourseat.com

Dag 1:
Ankomst efter kl. 15
55 min. Rider Biomechanics training til hest

Dag 2:
55 min. Rider Biomechanics training til hest
30 min. Train Your Seat ryttertræning efter dit behov

Dag 3:
55 min. Rider Biomechanics training til hest
Afrejse senest kl. 12

Inkl. 2 x overnatning i annekslejlighed med morgenmad, opstaldning til din hest

                                                           Pris kr. 3.795,00

Basistræning til dig og din hest-pakken
Lektionerne tager udgangspunkt i netop dit og din hests behov og dagsform, og vil være med fokus på den gode basistræning efter BBH-trænings-principperne.

Målet er at din hest kan finde en god egenbalance og bruge sin krop sundt samtidig med I finder en fælles fornøjelse i at træne sammen. Lektionerne kan være i sadlen, fra jorden, longe, bomme eller hvad, der er relevant.

Dag 1:
Ankomst efter kl. 15
55 min. enelektion inkl. samtale om jeres træning

Dag 2:
2 x 45 min. enelektioner tilrettelagt efter ønske

Dag 3:
55 min. enelektion inkl. evaluering og ’lektier’
Afrejse senest kl. 12

Inkl. 2 x overnatning i annekslejlighed med morgenmad, opstaldning til din hest

                                                           Pris kr. 3.695,00

Er I to eller tre som følges ad og deler et lejlighedsværelse får I selvfølgelig rabat!

Prisen ved 2 personer er således i alt kr. 6.800 for FME-ophold og kr. 6.500 for BBH-ophold
Prisen ved 3 personer er således i alt kr. 9.300 for FME-ophold og kr. 9.000 for BBH-ophold
Alle priser er inkl. moms og opholdet forudbetales ved reservering af datoer, se endvidere handelsbetingelserne.

Du er meget velkommen til at kontakte mig med dine ønsker. Er I flere, der kommer sammen (4-6) personer, så laver jeg meget gerne en kursusweekend eksklusivt for jer. Det giver en ekstra mulighed, for at lave et godt setup og et supertrygt rum til læring. Smid en mail eller giv mig et kald – jeg lover at gøre alt hvad jeg kan, for at det bliver en magisk oplevelse for jer <3

Stævneopstaldning
Skal du til stævne i nærheden, så er du også meget velkommen.

NB Alle gæster skal overholde stedets ordensregler, som du kan få tilsendt inden booking.