STABILITET OG SMIDIGHED
Som BBH-Basisinstruktør bliver vi jævnligt tilbudt deltagelse i særligt tilrettelagte kurser og workshops, så vi hele tiden har mulighed for at dygtiggøre os og følge med i den nyeste forskning, og den høje kvalitet bevares. I fredags var sådan en dag med en workshop over emnet ’Fysioterapi og bevægelsesforbedring’. Top nørderi omkring hestens indre, rettere betegnet rygsøjlen og dens biomekanik (altså hvordan den fungerer rent mekanisk).
Susan Kjærgaard havde kreativt lånt juniors små biler og skabt en – næsten naturtro – model af halshvirvlerne på en hest. Og mange gange i løbet af dagen kunne vi anvende de små magnetiske biler til at få forståelsen for rygsøjlens biomekanik og funktion understreget. Kører bilerne i en pæn linie efter hinanden eller er der nogle, der stikker for- eller bagenden udenfor køen? Og er alle hjulene på vejen eller har nogle biler måske et hjul i grøften? Og hvad sker der, når køen bliver løftet et sted eller hvis der er for meget fart på de bagerste biler?
For at hesten kan bruge sig bedst muligt og være i stand til at opfylde alle vores ønsker under rytter, må vi hjælpe den igennem målrettet træning og øvelser til at blive stærkere og sundere i sin krop.
Hesten – og rytteren – skal udvikle gode stabiliserende muskler såvel som gode bevægende muskler. De stabiliserende muskler er groft sagt alle de inderste muskler, der hæfter tæt på knoglerne og har en lidt senet struktur. De bevægende muskler er de mere ydre muskler, som flytter på hesten. Er der ubalance i dette forhold, må hesten kompensere og bruge sine bevægende muskler til at holde balancen med og disse bliver unødigt stive og spændte. Alt efter den enkelte hests ståsted og formåen, skal træningen altid tilpasses dens krop, så vi tænker i kroppens funktion fremfor kroppens form.
Forinden må signalforståelsen og balancen være på plads. Herefter er der mulighed for at arbejde henimod enten øget stabilitet eller øget smidighed, ofte vil der være plads til forbedring af begge og det ene styrker oftest også det andet. Fx gulerodsstrækøvelserne, som mange kender, styrker også stabiliteten, da de små muskler, fx mellem ribbenene, påvirkes. Ønskes øget stabilitet er det godt at træne på stor volte med meget bløde buer og vendinger, og i et generelt lavt tempo, så hesten kan nå at stabilisere sin krop. Ønskes mere smidighed er slangegange, mindre volter og en masse retnings- og temposkift gode øvelser. Der er flere specifikke øvelser, der kan igangsættes både fra jorden og til hest.
Gør noget ved det
Mange heste mangler især stabilitet i deres krop. Manglende stabilitet kan resultere i stivhed (på en fra naturen smidig hest), dårlig balance og svært ved at efterkomme rytterens ønsker om tempo og retning. Og er der dårlig balance og i hestens optik for svære øvelser, skaber det stress hos hesten. Vi – inkluderet mig selv – kan nemt blive grådige på en god dag, og lige forlange lidt mere af hesten end den måske kan honorere i sin krop og styrke. Problemerne opstår, når kravet – stadig i hestens optik – gennem længere tid er over, hvad der er styrke til. Så sæt farten og sværhedsgraden ned. Oplever du modvillighed, at hesten ikke lytter til dig, at den slingrer afsted eller sætter farten op i hjørnerne – undersøg da, om det kan hænge sammen med dens stabilitet og/eller smidighed. Mit store ønske for hestene er, at vi giver tid til at lytte og undersøge, hvilken træning vil gavne netop den enkelte hest. Ofte er det kun små ændringer, der skal til.
– Set fra rytterens vinkel er det ofte vanskeligt at ændre selv små vaner, når vi ikke lige tænker over det. Derfor kræver træning af heste din fulde tilstedeværelse, og det kan man heldigvis øve sig på også. Og så bliver det sjovt at lede efter nye fornemmelser i både din og hestens krop og bevægelse.
Fornemmelsen for, hvornår rygsøjlen er på række – bilerne kører i en fin lige kø – er god at have med i alle øvelser. Er der ’hakker i køen’ eller ’biler på vej i grøften’, vil der være restriktioner i funktionen. Og når vi får justeret disse gennem korrekt træning, og evt behandling, kan hesten begynde at træne sine muskler op med en ny og bedre funktion og balance i sin krop – og det giver også mental ro og overskud.
Til glæde for hest og rytter.
