TRÆNINGSFORLØB MED RYTTERBEHANDLING
- Ønsker du at blive mere balanceret og blive bedre til at følge og absorbere hestens bevægelser i sadlen?
- Har du perioder med ondt i hovedet eller andre steder, stresstilstande i din krop eller måske gamle skader, der driller dig i din hverdag?
- Drømmer du om, at få bedre bevægelse og mere mobilitet i din krop – både til hest og resten af døgnet?
Jeg tilbyder ryttere et træningsforløb, hvor vi kombinerer træningen til hest med en behandling til din krop på briksen.
På briksen er der mulighed for at få løsnet spændinger i kroppen og give ro til nervesystemet. Behandlingen tilpasses dine behov og er blid og afspændende for din krop.
Derudover får du (over en periode på 1-2 måneder) tre enesessioner med Franklin Metoden for Ryttere a hver 55 minutters varighed. Vi arbejder med hele dig og du lærer at bruge redskaberne fra metoden på en effektiv og sikker måde. En del af sessionen kan foregå på jorden med målrettede øvelser, fx for øget styrke eller smidighed.
“Tro på, at du kan skabe din egen forandring”
Vi mødes jævnligt over en periode på 1-2 måneder, så du får lejlighed til at træne mellem sessionerne. Gennem forløbet vil du få redskaber, øvelser og inspiration, så du kan arbejde videre under og efter forløbet med din kropsbevidsthed og bevægelse.
I forløbet er følgende indeholdt:
- 3 enesessioner a 55 minutter med Franklin Method Equestrian på egen hest
- 1 rytterbehandling med KST, blid bindevævsmassage og healing kombineret efter dine behov på briksen a 45 minutter
- 1 sæt orange Franklin Bolde eller en blå luftfyldt miniroller
- 1 praktisk opbevaringspose til boldene
- 1 notesbog, så du kan registrere ændringer hos dig selv og hesten
Total værdi ved kr. 3.100,-
Din samlede pris kr. 2.500,- ved køb af pakken
Al undervisning og behandling foregår på Haugevejens Hestecenter, Haugevej 13, 8620 Kjellerup og varetages af Betina Buus Rasmussen.
Sessioner og behandling er med stor respekt for dine grænser og du er selv med til at styre processen. Der vil ikke være tilskuere til sessionerne (medmindre du selv medbringer).