BBH & BODYWORK, PART 1

Måske du har set opslaget, hvor jeg søgte et par demoryttere til to sessioner, hvor vi forsøgsvist blandede traditionel BBH-træning med hands on-bodywork? Her i starten af december har jeg arbejdet med to forskellige (og for mig helt ukendte) ekvipager.

Formålet var at afdække, om det gav en anden effekt i løbet af sessionerne – og ifølge rytterne var der en tydelig forbedring af hestene. Min motivation for denne kombination er, at jeg gerne vil give hestene (og deres mennesker) ’det bedste fra begge mine verdener’. Jeg tror på, at det kan gøre det lille ekstra for mange ekvipager. Gennem kropsarbejdet får hesten – såvel som rytteren – nye input til sin holdning og tonus i musklerne på en anden måde end den, som vi kan give gennem træningen. Det handler om gentagelse, så de nye bevæge- og holdningsmønstre bliver en vane og det foretrukne mønster (du kender sikkert selv, at når noget uventet sker, henter vi ofte de gamle (og uønskede) reaktioner frem – indtil det nye bliver det mest kendte i din krop).

DEL I: KATJA OG GADEDRENGEN

Den ene ekvipage var Katja på hendes lækre 9-årige vallak Gadedrengen, der er militaryhest med en god grundform og muskulatur. Katja har afprøvet flere genrer indenfor hestetræning gennem årene uden at finde ’de vise sten’. Fordelen ved at afprøve flere træningsformer er, at rytteren bliver meget bevidst om sin hests mønstre, såvel i adfærd som bevægelse.

Vi fik hurtigt afkodet, at vallakken var noget stresset over de nye omgivelser og lagde typisk for ham låg på sine frustrationer. Han havde mange forventninger til, hvad der skulle foregå og hvornår. Han reagerede ved at tage hovedet højt op og spænde op på undersiden af halsen, samtidig med at han var fint aktiveret i thoraxslyngen. Bevægelserne kunne ikke flyde frit gennem hans krop, når han spændte op – og energien havde nærmest retning af baglæns. Desuden havde han ikke en ret god forståelse af stopsignalet, hvilket hænger godt sammen med den spændte (under-)hals og mentale spænding.

Vores prioritet nr. 1 i sessionerne var at få Gadedrengen mere mental rolig og tilstede i sin krop. Når dette skete, sænkede han hovedet og slappede han af i halsen, og energien kunne flyde frit gennem kroppen. Mit fixpunkt var hele tiden, at undersiden af halsen (sådan ca. midt på) var løs og blævret. Der er mange veje til at skabe en god balance og selvbæring i hestene; hos ekvipagen her valgte jeg at fokusere på ro og vi havde mange skridtpauser til gavn for både hest og rytter.

For at hjælpe ham til at slippe spændingen i musklerne bedst muligt, valgte jeg at give ham noget blid bindevævsmassage på halsen og i nakken. Jeg løsnede derefter i bindevævet omkring skuldrene, og derefter på/omkring lansemærket, fordi jeg fornemmede, at der lå mange spændinger gemt på her også. Min erfaring siger mig, at når der er en spænding på undersiden, vil der oftest også være en på oversiden… Jeg lavede desuden bencirkler med begge forben, både for at afspænde musklerne omkring thoraxslyngen og for at skabe mere kropsbevidsthed. Alt hands-on arbejdet foregik helt roligt, mens Katja sad i sadlen og mærkede forandringerne.

Selve træningen foregik med en del voltearbejde og små stykker med ligeudretning; volterne vidste Katja var gode til at skabe fokus hos hendes vallak, så det var kun naturligt at bruge dem. Katja arbejdede en del med placeringen af hendes schenkler, så hun selv kom i en rigtig god balance, selvom hesten var anspændt og derfor lidt over det hele indimellem. Vi var meget omhyggelige med, at Gadedrengen ikke måtte opleve at ’løbe ind i biddet’, så Katja gav ham god plads på tøjlen med en ganske let kontakt, og han fandt efterhånden ud af, at vi bare ville have ham til at strække sig og sænke halsen en anelse.

Undervejs i sessionerne var der nogle fine vinduer med en afspændt krop og en taktfast bevægelse, hvor vi var et godt skridt på vej mod vores målsætning om en rolig hest, med en stabil bevægelse og i god balance. Desuden inddrog vi bodywork, hver gang Gadedrengen virkede lidt fastlåst i sin krop, for at skubbe lidt på det nye mønster.

Med en hest som Gadedrengen vil jeg anbefale Katja at træne en masse overgange ned i tempo samt parader med en præcis timing af eftergiften, så stopsignalet for tøjlen bliver bedre. Jeg ville træne en del mobiliserende øvelser for forparten, fx slalom og at åbne et forben, så Katja bedre kan balancere sin hest. Longetræning med en vandret hals, hvor ryggen kan svinge frit, vil også være gavnligt. Det vil også være fint med laterale øvelser (sideførende arbejde) fra først fra jorden og senere fra sadlen, så Gadedrengen kan blive løsnet op i sin muskulatur og få ’et ben i hvert hjørne’, som man siger.

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde lidt mere i dybden med det mentale mønster hos ekvipagen, for at bryde forventningerne og skabe en mere varig afspænding. I vores sidste session introducerede jeg Katja til ’The Yes Game’, til min store morskab (undskyld, Katja), men det kan også føles lidt underligt den første gang.

Det kan være, at jeg bliver nødt til at snige mig ud og se et militarystævne til foråret og heppe på ekvipagen her – oh the good old days…
❤️ Betina