Model af sammenhæng mellem mellemgulv og bækkenbund

Kan du balancere dine kupler?

Hvis vi anskuer mellemgulvsmusklen (diapragmet) som en kuppel – hvilken den lidt ligner i facon som den øverste kuppel. Musklen bevæger sig ved hvert åndedræt og har kontakt ved ribbenskassen hele vejen rundt.

Den nederste kuppel er bækkenbunden, der danner en skål i bunden af vores bækken.

Vi kan betragte modellen som en samlet enhed, der bevæger sig op og ned i takt med vi udånder hhv trækker vejret ind. Du vil, hvis du mærker meget godt efter, føle et let pres i sadlen, når du trækker vejret ind. Kan du fornemme det?


Når de to kupler er balanceret over hinanden, vil du kunne trække vejret frit, da der er plads til dine organer kan bevæge sig og musklerne ikke skal arbejde hårdt, for at stabilisere din krop. Næste gang du er til hest, så prøv at undersøge, om dine kupler er balanceret over hinanden.


De to ovennævnte øvelser er nogle, som jeg anvender, når jeg underviser ryttere efter Train Your Seat konceptet, hvis det er relevant for rytteren.

Når det handler om din vejrtrækning – som har direkte forbindelse til dit nervesystem – er der flere ting, som vi kan sætte i gang.

Personligt er jeg ved at kaste op, når underviseren siger: “Træææææk vejret”, for det ved jeg godt. Der skal nogle gange lidt mere til, så vi kan forstå sammenhængen og hvorfor den specifikke øvelse, her en dyb vejrtrækning, er relevant på et bestemt tidspunkt. Og det er altså ikke, fordi det er et dårligt råd, som underviseren kommer med – og det er helt sikkert også fordi underviseren ser, at der er behov for bedre vejrtrækning! Men når behovet opstår, så er min hjerne sjældent modtagelig for netop det input.

På de forskellige workshops, som jeg afholder, har vi forskellige hovedtemaer og åndedrættet er et af dem. Her kommer vi også omkring anatomien og hvad der sker i kroppen, når vi trækker vejret – og når vi ikke gør. Og hvad vi kan gøre, også når vi ikke rider, for at forbedre vores vejrtrækning og styrke de forskellige kropsdele, der er involveret i åndedrættet. Hovedparten af vores vågne timer tilbringes for de færreste i sadlen og derfor er det godt at træne krop, hjerne og nervesystem, når du ikke er til hest, så du kan arbejde på strategier i din krop og få dem til at ligge på rygraden.

Vi kan arbejde med alle afkroge af kroppen og virkelig dykke ned i din – rytterens – biomekanik. Jeg kan guide dig til hest eller i øvelser på jorden, en måtte eller fx en stol, så du lærer hvordan din egen krop bevæger sig i detaljen. Det sammen med kendskab til hestens krop og bevægelse gør, at du bliver en bedre hestetræner (POV: alle ryttere er hestetrænere i den periode, de er sammen med hesten) samt få slidt din krop mindre, fordi du bruger dig effektivt og bedre kan absorbere hestens bevægelser – ground force – i din krop.

  • Vidste du at din vægt x 1 påvirker hestens krop i skridt, din vægt x 2 i trav og din vægt x 2,5 i galop
    Derfor har vi et ansvar for at træne vores balance og kontrol af vores tyngdepunkt